Snen fra i går var smelte da vi stod op, som det ofte er på Færøerne. Efter morgenmaden kørte vi nordpå til bygden Hvalpa. På vejen passerede vi Færøernes ældste tunnel tilbage fra 1963. Dengang var tunnellen nok symbolet på fremskridt, men sammenlignet med nyere tunneller, er den nu en våd og lidt ustabil flaskehals, især for den lokale fiskeindustri i Hvalba, som til trods for mange anstrengelser ikke kan få deres fiskecontainere gennem den smalle tunnel. På vælgermødet i tirsdags, blev det ivrigt diskuteret om man helt skulle droppe den gamle tunnel, og i stedet investere bygge en helt ny.

Færøernes ældste tunel, mellem Hvalba og Trongisvágur

Vi har for lang tid siden tænkt på at vi gerne ville lave en film om tunnellerne på Færøerne, så nu tænker vi at den aller første tunnel ville være et godt sted at iscenesætte denne historie. Især hvis vi kan opspore en af dem, som faktisk var med til at bygge tunnellen den gang.

På vej ned mod Hvalba fik vi et fantastisk udsyn over fjorden og Suðuroys største sandstrand. I horisonten kunne man se de to småøer Lítla og Stóra Dímun. Vi kom til at tænke på historien om de to sørøverskibe der siges at være sunket der i 1629, i en storm på vej hjem fra et plyndringstogt.

Hvis man er rigtig heldig, kan man den dag i dag finde sten fra Middelhavet på stranden, som stammer fra balasten på sørøvernes skibe.

Stranden og fjorden ved Hvalba

Brændingen ved de stejle klipper lige vest for Hvalba.

Efter at have været i Hvalba tog vi tilbage til Trongisvágur, hvor vi havde aftalt at mødes med Poul Midjord Dam til et kort interview. Poul skriver for webportalen Suðuroyarportalurin, og ville gerne skrive en kort artikel om vores projekt. Og for en gangs skyld var det os der stod foran kameraet, da han fotograferede os på havnen uden for hans butik Alval. Vi tog dog hurtigt revanche med dette billede inde på hans kontor.

Jens sammen med Poul Midjord Dam

Efter frokost mødtes vi med Einar Larsen, som ville vise os byens historisk museeum, et sted der naturligvis rummer mange gode historier. Museet har til huse i det gamle doktorhus, en meget smuk bygning, men langt fra stor nok til rumme alle de gamle ting som Einar og museet har indsamlet gennem tiden.

Lokalhistorisk museum i Trongisvágur

Vi startede i kælderen hvor nogle meget smukke istandsatte bådmotorer, med tilnavnet “Blyant og Snaps”, fordi man ved startvanskeligheder kunne få få motoren til at starte, ved at hælde en smule benzin (snaps), og tilføje en lille smule skiffer (blyant) til tændingen. Einar havde historier at fortælle om alt på udstillingen…

På første sal så vi det gamle læge konsulationsrum, med mange af de redskaber, som blev brugt i datiden lægepraksis. Suðuroys første læge var færring, men efterfølgende havde en lang række af danske læger havde beboet huset. Èn læge var meget optaget af Frenologi, og havde som det første – uanset om patienten havde akutte behov, foretaget en lang række målinger af patientens kranie og uføreligt noteret tallene i sin journal. Ikke uden grund, mente mange af øens beboere dengang, at lægen måtte være splitterragende gal.

Doktorafhandling om antropologi/frenologi på færringe

Vi så mange gamle fotos fra Trongisvágur, et af de første forsøg på et selvstændigt færøsk flag med nationalfuglen, en tjaldur, som symbol. Også den enorme politimesters gamle sko (str. 53), en yderst mærkværdig skrivemaskine, et “drukspil” og meget andet prydede de gamle stuer.

Tidligere version af et færøske flag

Fodboldsspiller fra en af de første fodboldklubber på Færøerne.

"Ahh et dejligt brædt at hvile vingerne på" tænker fuglene på deres flyveturer mellem Stóra Dímun, Lítla Dímun og Suðuroy. Men ak, det er en fuglesnare de er landet på, og sådan kunne man fange flere hundrede fugle på en dag, indtil denne rovdrift blev forbudt.

Roulette brugt til drikkespil

Hjemmelavet træben og det mere fine "Søndagsben" i doktorens gamle konsultation

På den modsatte side af vejen, havde museet lejet en gammel butik, som de brugte som ekstra udstilling til alle de mange genstande. Her hørte vi om Smiril færgernes historie, der startede med et 30 meters skib, købt af en driftige forretningsmand i 1899. Et par generationer af færger senere, er det nu Smyril V, ejet af det nationale færgeselskab Strandfaraskip Landsins, som sejler mellem øerne.